Mobile kraner >30 tm - med ballast

Kursuspris
AMU:
DKK 1.890,00
Uden for målgruppe:
DKK 13.442,00
Info om fag

Målgruppe: Personer der har, eller søger, beskæftigelse som førere af mobile kraner med ballast, med en løfteevne over 30 ton/tonsmeter og som tillige opfylder de specielle adgangskrav.Specielle adgangskrav: Deltageren skal være fyldt 18 år og kunne dokumentere, at være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel enten ved gyldigt kørekort eller ved den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort jf. Arbejdstilsynets bestemmelser herom.Deltageren skal dokumentere, at have gennemført og bestået følgende uddannelser:48644 Mobile kraner >8-30 t/tm med integreret kranbasis (10 dage) eller Kranbasis samt 48643 Mobile kraner >8-30 t/tm (5 dage).

Beskrivelse: Deltageren kan udføre normalt forekommende kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne over 30 ton/tonsmeter. Deltageren opfylder dermed Arbejdstilsynets kvalifikationskrav, jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Deltageren opnår endvidere supplerende færdigheder vedr. anvendelse af mobile kraner med ballast.

Efter endt uddannelse har deltageren kendskab til:
• risici forbundet med arbejde med mobile kraner
• mobile kraner opbygning og sikkerhedsanordninger
• mobile kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger
• reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej
• indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang
• reglerne for samløft med mobile kraner af byrder samt personløft med mobile kraner
• mobile kraners stabilitetsforhold
• jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne
• korrekt anvendelse af støtteben
• mobile kraners begrænsninger i forhold til vejrliget
• anvendelse og beregning af ballast
• valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrekt

Efter endt uddannelse kan deltageren:
• betjene mobile kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde
• vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes
• vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio
• vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,
• gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej
• tilegne sig viden om den konkrete mobile kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning
• aflæse lastdiagrammer
• opstille mobile kraner med ballast korrekt
• beregne og montere den nødvendige ballast på mobile kraner
• forstå konstruktioner herunder deres dimensioner, længder, breder, vægte og tyngdepunkter
• læse og anvende en bygnings- og/eller konstruktionstegning, herunder at have kendskab til begreberne målafsætning, koter, afstande, vægte og anhugningspunkter

Fagnummer: 48645 Mobile kraner >30 tm - med ballast Varighed 15 dage AMU-pris: DKK 1.890,00 Uden for målgruppe: DKK 13.442,00